Page Four + Mekdes

Boyband reunion & dansende neo-soul

26. april

Kl: 22:00

Plænen

Page Four:
Boybandet Page Four lader pophjerterne banke i Tivoli for fjerde gang i karrieren.

For et års tid siden mødtes de fire bandmedlemmer Lauritz, Stefan, Jonas og Pelle i studiet efter en længere pause. De fire drenge oplevede i studiet en begejstring for at spille sammen igen, og det resulterede også – om end uventet og uopfordret - i en fornyet energi til at give sig i kast med ny musik, der inkluderer udgivelsen af singlen Om Igen.

Med et bagkatalog af store hits som Sommer, Bedre End Din Eks og ikke mindst Koldt Udenfor har bandet over 80.000.000 streams og hundredvis af koncerter. Nostalgien og fornyelsen forenes og fremføres af fire gutter, som du måske har glemt, at du har savnet. Oplev Page Four til deres første open-air show siden 2018, når de lægger vejen forbi Plænen i Tivoli.

Mekdes:
Siden 2018 har Mekdes konsekvent udgivet hitsingler som In Favor of You, Lonely, Hanging Upside Down og Greedy. Det var ikke overraskende, at hun allerede i 2020 blev nomineret til en DMA for Årets Nye Live-navn. Da Mekdes i 2021 blev tildelt den prestigefyldte P3 Guld Talent-pris modtog hun ros som En vild vokal, Mester i sin egen butik og Et åbenlyst naturtalent.

Senest har hun tilbragt 4 måneder i London for at skrive ny musik og været med på den massive landeplage Føles Godt med Uro, der i løbet af 2023 blev et af årets allerstørste danske hits.

I starten af 2024 deltager Mekdes i TV-programmet Toppen af Poppen og vender retur til Plænen i Tivoli med en ægte neo-soul-koncert.

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
26. april
Inkluderet i entréen til Tivoli